Vinklubben - Slagelse
vinKLUBBEN      Arrangementer i vinKLUBBEN      Vininfo      Vinfestivalen
April Maj 2018
◦ Kommende Smagninger
◦ Vinrejser
Tirsdag den 10. april kl. 19 - 21.30 - På Tordenskjoldsgade 12 - Bordeaux 2006, 07 og 08. -  Pris: 120,-
 
Disse tre - hver for sig gode og klassiske årgange - blev "klemt" lidt, da de to ekstremt vellykkede årgange 2009 og 2010 kom på markedet, men det har efterfølgende vist sig (og det gælder i øvrigt også 2004), at der er produceret virkelige fine og klassiske Bordeauxvine i disse årgange. Det tjekker vi ud, med en smagning af tre seriøse vine fra hvert år. Det drejer sig om:
 
2006: Diane de Belgrave, Haut Medoc, Ch. Fontarney, Margaux og Ch. Batailley, 5. cru, Pauillac.
2007: Grand Enclos du Ch. de Cerons, Graves, Ch. Franc-Maillet, Cuvee Esquisse, Pomerol og Ch. Marquis de Terme, 4. cru, Margaux
2008: Ch. Segur, Cuvee Prestige, Haut Medoc, Ch. Marquis de Terme, 4. cru, Margaux og Ch. du Tertre, 5. cru, Margaux
Som det kan ses, er der tale om store vine, der selvfølgelig er relativt unge, men som har fået tilstrækkeligt med år i flasken, til at præsentere sig på bedste vis, med såvel masser af frugt, som forskellige komplekse nuancer. Det bliver uden tvivl en oplevelse !!  
 
   Fredag den 20. april kl. 19 - 22.15 - På Tordenskjoldsgade 12  - Spektakulære sæt vol. II - Pris 250,- 
 
Ja, vi rykker med det samme :-).... Her kommer anden udgave af 6 sæt, der hver for sig er seriøst interessante...
2008 og 2011. Vi lægger ud med Agathe Bursin fra Alsace, som laver helt ekstraordinært udtryksfulde vine og producerer på "Dirstelberg" nogle meget lækre rieslingvine.
1998 og 1999. Nicolas Potels Chambolle Musigny (!). To virkeligt gode år i Bourgogne...
Tredie sæt bliver to topsager fra Toscana.
2006. Casanova di Neri, Brunello di Montalcino (Sangiovese Grosso) og "Le Stanze" fra Poliziano - en "Supertoscaner" på Cabernet Sauvignon/Merlot. Spændende hvor Toscana holder op og druetyperne tager over !!!    
Der efter smutter vi til Bordeaux og smager for første (og sidste...) gang.
1996 og 2010. Gruaud Larose, 2. cru, Saint Julien. Kæmpevine begge to og voldsomt interessant at smage et årgangsspænd på 14 år....... uden at der er tale om "ældre vine".... :-)
Så skal vi til Australien.
2004 og 2005 Hvor Mitolo producerede nogle helt fantastiske Shirazvine, som stadig er vildt potente, samtidig med, at de har en herlig elegance og kompleksitet.
Vi lukker ballet med to vine fra Krim.
2003 og 2000 Massandra, White Muscat, Ayu-Dag & Aleatico, fra Zarens berømte kældre, som lige nu formodentlig tømmes stille og roligt af den russiske overklasse :-(  ...... Vi kan bare glæde os over at have fået fingre i nogle af flaskerne. Søde vine, med masser af farve og struktur (Aleatico er en rød drue...) 


FØRST til MØLLE !!!!
 
Lørdag den 5. maj kl. 13.30 - 17 - På Tordenskjoldsgade 12 - SuperSpeciel :-) - Pris ??? (300,- (?).....- 400,- CA. !!)
 
Sæt bare kryds i kalenderen for her venter en oplevelse, der kan matche de forrige udgaver af "Super-Special" smagningerne, hvor det jo primært handler om at får smagt sjældne ting og sager, som vi ikke umiddelbart får "hakket af på scorekortet" - ellers..
Program følger - med billeder - men vi skal bla. smage + 30 år gammel Alsace i TOP-form, Tophvid fra Chablis eller Rhone - og vi skal en tur verden rundt - med vine fra Sydafrika, Sydamerika, Australien........ og selvfølgelig er klassikerne også repræsenteret :-) Og mon ikke vi kan runde af med en Parker 100P.... Nærmere følger !!!


  Basecode
April Maj 2018