Vinklubben - Slagelse
Vinfestivalen      Om vinklubben      For medlemmer      Kontakt      Tilmelding      Forside      Haux
Referat fra generalforsamling 2009
◦ Kontakt
◦ Referat fra generalforsamling 2009
◦ Generalforsamling 2009
Mødedetaljer
§ Dato og klokkeslæt: 5. juni 2009 kl. 1800
Sted: Skælskørvej 21, 4200 Slagelse
Dagsorden: Generalforsamling
Deltagere
§ Til stede
? Thomas Rohde
? Erik Kjeldgaard
? Alex G. Larsen
? Jørgen Olsen
? Preben Nielsen
? Lars Ebbesen
? Stær
? Inge Dalkjær og Michael Borris
? Frank Sørensen
? Klaus Rahn
? Henrik Helge
? Jytte og Mogens Justesen
? Lene og Søren Bødker
? Thobias Lichti
? Rasmus Greis
? Käthe Schmidt
? Niels Svendsen
? Per Nielsen
? Kim og Maria Stendorf
? Bent Stendorf
? Birgit og Anders Yttrup
? Peter Clemmesen
? Anette og mig

§ Ikke til stede
? Inge M. Jensen, Vinklubbens Venner
}
DAGSORDEN:
 
1. Velkomst (Kim og Peter)
2. Valg af dirigent
3. Generalforsamling ifølge vedtægterne
a. Gennemgang af vedtægterne for Vinklubben (Kim)
b. Godkendelse af vedtægterne for Vinklubben
c. Gennemgang af vedtægterne for Vinklubbens Venner (Peter)
d. Godkendelse af vedtægterne for Vinklubbens Venner
4. Økonomisk status, herunder kontingent (Kim, Peter)
5. Eventuelt vedrørende generalforsamlingen
6. Vinsmagning
7. Et let Traktement
 
Af hensyn til traktementet kræver det tilmelding senest den 3. juni klokken 17.00 via e-mail vinklubben.slagelse@gmail.com, og i ekstraordinære tilfælde til Kim Stendorf på 58533390.
 
Styregrupperne for
 
Vinklubben & Vinklubbens Venner
 
Indsat fra
}
Referat fra generalforsamlingen:
1. Velkomst (Kim og Peter)
Kim bød velkommen og orienterede kort om bag baggrunden for generalforsamlingen og styregruppens forslag om at lave egentlige vedtægter for Vinklubben og Vinklubbens Venner.
2. Valg af dirigent
Bestyrelsen foreslog Bent Stendorf, som blev enstemmigt valgt.
3. Generalforsamling ifølge vedtægterne
a. Gennemgang af vedtægterne for Vinklubben (Kim)

Kim summerede årets begivenheder op, herunder den årligt tilbagevendende Alsace-tur, én af årets store begivenheder i Vinklubben.
Kim orienterede om baggrunden for, at det var nødvendigt at lave egentlige vedtægter for vinklubben. Det skyldes i særlig grad krav fra myndigheders og fx bankers side om, at for at vi kan drive vinklubben er det nødvendigt med vedtægter til dokumentation for, hvordan tingene hænger sammen.
Vedtægterne blev gennemgået og der fremkom forskellige indlæg og forslag fra medlemmerne:

Jørgen Olsen:
Det er kun første gang, at bestyrelsen, jf. § 4, kan konstituere sig selv.

Alex G. Larsen:
Formanden skal/bør vælges på generalforsamlingen.

Søren Bødker:
Generalforsamlingen vælger medlemmerne til bestyrelsen, som herefter konstituerer sig selv.

Beslutning:
Vedtægternes § 4 ændres således:

? Linje 5 og 6 slettes
? Efter linje 2 indsættes teksten:
® Der vælges 1 medlem i ulige år og 2 medlemmer i lige år
® Der vælges 1 suppleant hvert år.

Preben Nielsen:
Savnede regler for/muligheden for indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling.

Generalforsamlingen var enig synspunktet.

Beslutning:
Vedtægternes § 5 tilføjes følgende ændring som nyt afsnit i forlængelse af eksisterende tekst:
? Bestyrelsen kan når som helst indkalde til ekstraordinær generalforsamling, med samme varsel som til ordinær generalforsamling.

b. Godkendelse af vedtægterne for Vinklubben
Dirigenten satte herefter de reviderede vedtægter til afstemning, og de blev enstemmigt godkendt.

c. Gennemgang af vedtægterne for Vinklubbens Venner (Peter)

Peter orienterede om baggrunden for vedtægterne, og gjorde særligt opmærksom på, at udkastet til vedtægter allerede var brugt i flere sammenhænge, idet det havde været nødvendigt at aflevere vedtægterne til Skat og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med afholdelsen af Vinfestivalen. Der var ikke fremkommet indsigelser til vedtægterne og deres indhold fra disse myndigheders side.

Generalforsamlingen tog orienteringen til efterretning og fandt, at indholdet var af tilpas karakter til, at de kunne dække Vinfestivalen i forhold til myndigheder mv.

d. Godkendelse af vedtægterne for Vinklubbens Venner
Dirigenten satte herefter vedtægterne til afstemning, og de blev enstemmigt godkendt.
4. Økonomisk status, herunder kontingent (Kim, Peter)
Kim orienterede om Vinklubbens økonomi i form af fremlæggelse af aktuelt kontoudtog fra Vinklubbens konto i Sydbank. Indeståendet er pr. 3. juni 2009 i alt kr. 29.609,41.
Kontingentet vil også for det kommende år være kr. 100 for det første medlem og i alt kr. 150 for 2 personer på samme adresse.

Peter orienterede om Vinklubbens Venners økonomi i form af fremlæggelse af aktuelt kontoudtog i Vinklubbens Venners konti i Sydbank. Indeståendet er pr. 3. juni 2009 kr. 10.425,22 og kr. 66.463,75, i alt kr. 76.888,97.
Regnskaberne for Vinfestivalen bliver revideret af en statsautoriseret revisor.
Der udestår afregning til Skat af moms for Vinfestivalen 2009.
Der opkræves pt. Ikke kontingent til Vinklubbens Venner.

5. Eventuelt vedrørende generalforsamlingen
Jørn gjorde opmærksom på, at der ofte var problemer med e-mail konti, hvor kontoen var udgået eller var overfyldt.
Der vil om kort tid blive udsendt kontingentopkrævninger til alle.

Anders fremsatte en tak til styregrupperne på generalforsamlingens vegne, som takkede for arbejdet med applaus, som jo naturligvis også dækkede Anders selv.

6. Vinsmagning
Kim havde på vanlig vis medbragt nogle glimrende vine, som generalforsamlingen med vanlig iver kastede sig over.
7. Et let Traktement
Peter havde sørget for bestilling og afhentning af en glimrende buffet fra Frederik d. II.

Afsluttende takkede dirigenten for god ro og orden, og på vanlig vis blev der udråbt et 3-foldigt leve for Vinklubben og Vinklubbens medlemmer.

Tak til dirigenten, Bent Stendorf, for veludført arbejde under generalforsamlingen.


Referent

Jørn Andreasen



  Basecode